NREP indgår aftale med Eviny om lynladere til bymidtecentre

Der er godt nyt til de elbilister, der fremover planlægger at lægge vejen forbi et af de bymidtecentre, som ejendomsselskabet NREP står bag. I løbet af 2023 opsætter ladeoperatøren Eviny lynladepunkter ved 7 shoppingcentre i København og Aarhus og deres omegne.

– Projektet er et vigtigt skridt i den grønne omstilling af NREPs bymidtecentre og en betydelig investering i bæredygtighed. Aftalen bidrager med et stort boost af lynladere til det danske elbilsmarkedet og en større bekvemmelighed og fleksibilitet for brugerne af vores bymidtecentre. På den tid, det tager at besøge et par forretninger, kan man stort set lade bilen op”, siger Rasmus Meyhoff, udviklingsdirektør i NREP.

– Eviny har stor erfaring med lynladere, som vi især har valgt at have fokus på i dette projekt.

Rasmus Meyhoff, udviklingsdirektør i NREP

De 50 ladepunktene vil være lynladere, som kan levere en effekt på op til 360 kW, hvilket svarer til at kunne lade bilen fra 0-80 pct. på under 30 minutter. I aftalen mellem NREP og Eviny har det været vigtigt at kunne tilbyde kunderne en hurtig, nem og bekvemmelig opladning i samme stil med den man kender fra en normal tankstation, og derfor har der været et særligt fokus på lynladere.

Hos Eviny er aftalen med NREP en god mulighed for at komme ind på det danske markedet og bidrage til, at endnu flere elbilister nu kan lade deres bil, mens de klare hverdagens gøremål.

– Samarbejdet med NREP er et vigtigt skridt for vores indtræden på det danske elbils markedet. Vi har mange års erfaring og ekspertise med ladestandere i Norge og vi har for nyligt udviklet verdens hurtigste lader, både i Norge og Sverige. Vi er glade for at kunne tilbyde vores hurtiglader til de danske elbilister, på NREPs attraktive lokationer, siger Odd Olaf Askeland, som er leder for hurtiglading hos Eviny.

Odd Olaf Askeland er leder for hurtiglading hos Eviny.Foto: Nils Ole Refvik

NREP er glade for at kunne byde velkommen til endnu en ladeoperatør på det danske marked og bidrage til et stærkere og mere diversificeret infrastrukturelt ladenet i Danmark.

– Eviny har stor erfaring med lynladere, som vi især har valgt at have fokus på i dette projekt og vi er glade for at få deres ekspertise med i projektet og byde dem velkommen på det danske marked, siger Rasmus Meyhoff.

Arbejdet med at opsætte ladepunktene begynder efter sommerferien, og det forventes, at alle punkterne står klar inden udgangen af 2023.

Eviny opsætter 50 lynladepunkter ved shoppingcentre i København og Aarhus og deres omegne, fordelt på syv shoppingcentre:

  • Frihedens Butikscenter
  • Taastrup Torv
  • Vallensbæk Station
  • Veri Center
  • Kronen
  • Herlev Midtpunkt
  • Trøjborg Centret(Nu ejet af Løgten Invest)